Kirsten Ryssing er Årets demenskoordinator 2008

Kirsten Ryssing er Årets demenskoordinator 2008

Kirsten Ryssing er Årets demenskoordinator 2008

Ved DemensKoordinatorerne i DanmarKs (DKDK) Årskursus på Hotel Nyborg Strand blev Årets Demenskoordinator onsdag aften kåret for sjette gang. Prisen går til et medlem, der har ydet en særlig indsats på demensområdet. I år gik prisen til Kirsten Ryssing.

Kirsten Ryssing har igennem sin to-årige ansættelse som demenskoordinator i Lyngby-Tårbæk kommune ydet en ekstraordinær indsats i hverdagen for alle, der er i berøring med demens; patienter, pårørende, frivillige og personale.

I indstillingen fra de seks andre demenskoordinatorer i kommunen står bl.a.:

”Kirsten har en arbejdsiver uden lige, hun er meget målrettet i sit arbejde, og det er tydeligt mærkbart, at kendskabet og viden om demens er øget betydeligt i kommunen.”

Blandt Kirstens Ryssings mange initiativer kan nævnes:

  • En pjece om demenskoordinatorer og deres arbejde er udgivet og uddelt bredt
  • Der er rejst penge fra ”Puljen til udvikling af bedre ældrepleje” til projektet: ” Implementering af nye psykosociale metoder, der kan forbedre hverdagen for ældre borgere med demens/hukommelsessvækkelse og deres pårørende”
  • Iværksættelse af undervisning om demens i kommunen, af fast personale, afløsere, servicefolk som chauffører, viceværter, frivillige m.m.
  • Opstart af et demenscenter, der bl.a. skal yde rådgivning og støtte til mennesker med demens og deres pårørende samt til fagpersoner