Bliv medlem af Danske Demenskoordinatorer

 

Bliv en del af Danmarks faglige fællesskab for dem, der arbejder med demens.

DKDK er landsorganisation for fagpersoner, der arbejder med demens i kommuner, regioner og andre dele af sundheds- og omsorgsområdet. Som medlem bliver du en del af et tværfagligt netværk, hvor viden, erfaringer og nye perspektiver bliver delt på tværs af fagligheder og geografi.

Som demenskoordinator eller demenskonsulent står man ofte alene med sin faglighed. Derfor er det værdifuldt at have et fagligt fællesskab, hvor man kan møde kolleger, dele erfaringer, diskutere konkrete udfordringer og hente inspiration til sin egen praksis.

 

Som medlem får du

  • Rabat på DKDK’s årskursus, hvor mere end 400 fagpersoner hvert år mødes til tre dage med faglig fordybelse, inspiration og netværk.
  • Adgang til et stærkt fagligt netværk af demenskoordinatorer, konsulenter, undervisere og andre fagpersoner fra hele landet.
  • Mulighed for videndeling og erfaringsudveksling med kolleger, der arbejder med nogle af de samme udfordringer som dig.
  • Adgang til DKDK’s lukkede Facebook-gruppe, hvor medlemmer kan dele viden, spørgsmål, erfaringer og inspiration.
  • Indblik i udviklingen på demensområdet gennem medlemsmails, LinkedIn og foreningens øvrige kommunikation.
  • Mulighed for at bidrage til den faglige debat og udviklingen af demensområdet.


Et tværfagligt fællesskab

DKDK’s medlemmer kommer fra forskellige faggrupper og arbejdsområder. Det giver mulighed for at se demensområdet fra flere perspektiver og lære af hinandens erfaringer.

Som medlem kan du følge med i ny forskning, udviklingsprojekter og nye initiativer på demensområdet – og samtidig være med til at præge den faglige samtale.