Bliv udstiller på årskurset
Mød mere end 400 fagpersoner, når Danske Demenskoordinatorers Årskursus løber af stablen på Hotel Nyborg Strand den 15.–17. september 2027.
Årskurset samler hvert år en stærk og engageret målgruppe fra hele demensområdet. De fleste deltagere er demenskoordinatorer og -konsulenter, men også embedsmænd, ledere og medarbejdere fra kommunale og regionale forvaltninger, institutioner, hospitaler og andre organisationer med fokus på demens.
Som udstiller får I mulighed for at præsentere jeres produkter, løsninger og viden direkte for de fagpersoner, der arbejder med demens i praksis. Det er samtidig en oplagt mulighed for at skabe nye relationer, få indsigt i aktuelle behov på området og blive en del af det faglige fællesskab omkring årskurset.
Vil I møde nogle af Danmarks mest engagerede fagpersoner på demensområdet? Så bliv udstiller på DKDK’s Årskursus.
Skriv til sekretariatet på info@demens-dk.dk for at få flere oplysninger.


